|
|
||||||
|
|
I
virkeligheden er der ikke tale om én nytårskoncert i "Den gyldne Sal" i
Musikverein i Wien, men hele tre koncerter.
Så selvom det er en oplevelse at se og høre begivenhederne på fjernsynsskærmen, er det kun en del af løjerne, man får med. I øvrigt skal det bemærkes, at man ikke får noget godt resultat ud af at lade radioens lyd supplere fjernsynsapparatets lyd, idet de to lydkanaler af tekniske årsager er forskudt i forhold til hinanden. For år tilbage, før stereolyd i fjernsynsudsendelser var almindeligt, kunne man få en fin stereoeffekt ud af det, hvis man lod de to apparater spille på én og samme tid. Men som sagt - det er nu fortid. Satellitter og andet højteknologi har overtaget de gamle "veje", som radio- og TV-billeder færdedes på. Naturligvis får man en masse at vide af udsendelsernes kommentatorer om musikken først og fremmest - om orkestret - om årets dirigent og så videre. Som regel fortælles også om selve koncertsalen i den bygning, som tilhører "Gesellschaft der Musikfreunde" - eller bare kort og godt "Musikverein". Fjernsynspublikummet har tilmed en fordel fremfor publikum i salen: Balletindslagene der vises. Fra mange forskellige steder i Wien har man i årenes løb været vidne til de fineste balletoptrin, mens orkestret har spillet. Ved hjælp af tekniske finurligheder lykkes det at bringe musik og dans i overensstemmelse med hinanden. Den nu afdøde forfatter og journalist Marie Crone, som i mange år havde adskillige udsendelser i Danmarks radio om Wien, byens historie - og ikke mindst om musiklivet, har en enkelt gang kommenteret en fjernsynstransmission fra en Nytårskoncert. Hendes charmerende fremstilling - med umiskendelig "wiener-accent" har bidraget meget til min - og sikkert mange andres - interesse for netop dette musikhus. Og altid nævnes den danske arkitekt Theophil Ritter von Hansen, som bygningens arkitekt og bygmester. |
|
|
|