En lille artikel om et af de mennesker, der antageligt har indskrevet sit navn for altid i litteraturen - et navn, der vil være knyttet til Rungstedlund nord for København - ud mod Øresund - dette navn vil leve og huskes, så lang tid dansk kultur og natur består.

Fra maj måned 1999 har alle næsten mulighed for dagligt på en nyudgivet 50-krone-seddel at se et lille portræt af denne forfatter.

Karen Blixen blev født i 1885 på Rungstedlund nord for København. Hun var den anden i søskenderækken på fem - tre piger og to drenge.
Karen Christentze Dinesen var hendes navn - i familien blev hun - i øvrigt mod sin vilje kaldt Tanne.
Den 7. september 1962 døde Karen Blixen. Det blev hende i live den glæde til del, at hun kunne forvisse sig om at få lov at blive begravet i sin elskede have under et stort, smukt bøgetræ, hvor man nu kan se det meget enkle gravsted.
Det meste af sin tid tilbragte hun på Rungstedlund nord for København kun afbrudt af rejser og et 17 år langt ophold i Kenya (tidligere Britisk Østafrika), hvor hun drev en kaffefarm.

Tiden på kaffefarmen (der var faktisk to, M'Bagathi købt i 1913 og M'Bogani købt i 1916) og i årene fra 1914 til 1932 blev grunden lagt til hendes kendte bog "Den afrikanske farm" (1937), som for få år tilbage blev filmatiseret med Merryl Streep i hovedrollen som Karen Blixen. Filmens titel er "Out of Africa".

Den Oscarbelønnede film udbredte kendskabet til Karen Blixens forfatterskab og skabte derigennem et næsten globalt marked for hendes bøger. Indtægterne fra det store bogsalg gjorde det muligt for Rungstedlundfonden at indrette og åbne "Karen-Blixen-museet" på Rungstedlund, hvor man i de fornemme samlinger har mulighed for at danne sig et indtryk af forfatterens personlighed - og fine fortællekunst.

Skønt Karen Blixen ikke blev velhavende af sit forfatterskab, lykkedes det hende at beholde barndomshjemmet Rungstedlund og den tilhørende store park på 30 tønder land, som hun lod udlægge som fuglereservat. Mens  bygningerne allerede var blevet  fredet som bevaringsværdige,  blev hele området, den store og smukke have endelig fredet i 1970.

Denne fredning kunne lade sig gøre, da  Karen Blixen i 1958 stiftede   Rungstedlundfonden, hvortil hun overdrog alle sine produktionsindtægter samt hele ejendommen Rungstedlund.
Til gengæld modtog hun en årlig, fast apanage fra Fonden resten af sit liv, der sluttede i 1962.

Bygningerne skulle efter hendes død anvendes til kulturelle og videnskabelige formål.

Det danske Akademi har i flere år haft tilholdssted i Karen Blixens stuer på Rungstedlund.
Som før nævnt døde Karen Blixen i 1962 og efter eget ønske fik hun lov til at blive begravet i et hjørne af parken i skyggen af et stort bøgetræ, der står ved foden af Ewalds høj.

Den danske digter Johannes Ewald boede i et par år - fra 1773-1775 på Rungsted kro (Rungstedlund) - og hele livet igennem kunne Karen Blixen ikke fravige tanken om, at netop hendes arbejdsværelse fint kunne have været det værelse, hvor Ewald sad og skrev flere af sine allerbedste digte.

Dette arbejdsværelse kaldte hun såmænd Ewalds stue.

Igennem hele sit liv skrev Karen Blixen ikke lange romaner, lige så lidt som hun satte sine evner ind på at skrive skuespil.
Hendes bror Thomas Dinesen fortæller i en lille bog ("Tanne, Min søster Karen Blixen") om sin søster, at det var fortællinger, kortere eller længere, som hun hovedsagelig holdt af at arbejde med; hver enkelt af dem blev skabt gennem stadige rettelser og ved omskrivninger gang på gang.

I flere af sine noveller beskæftiger Karen Blixen sig med myten om syndefaldet - og marionetkomedien: Mennesket er på forhånd bestemt til at skulle udfylde en rolle i sit liv, som bestemmes af de sjælelige kræfter, der som kim er i det fra livets begyndelse.

Foruden sin geniale digtning har hun her skænket os et enestående stykke uspoleret natur. En uvurderlig gave, som vi ikke nok kan skønne på.

Måtte både fuglene og menneskene også i fremtiden finde et fristed i Karen Blixens dejlige naturpark.