De mange terrakottastatuer er for de flestes vedkommende lavet af Franz Melnitzki.

Det smukke kassetteloft i "Den gyldne Sal" blev lavet i 1911 af August Eisenmenger. Loftet er udsmykket med billeder, der forestiller Apollo og de ni muser.

Apollo var som bekendt den græske gud for sang og musik - foruden et par andre gøremål som f.eks. at være solgud og spådomsgud m.m.

For disse skønne ungmøer - de ni muser - var Apollo anfører, og  under hans ledelse skulle de synge og spille for de Olympens guder.

For både musikere og tilhørere er "Den gyldne Sal" en god sal at spille og lytte i. Akustikken er uomtvistelig den fineste i vor verden.

De idealer, der er i forbindelse med udøvelse af  symfonisk musik, kan dyrkes i dette smukke rum.

Musikere og ikke mindst de mange dirigenter, der i årenes løb har udøvet deres kunst i denne sal siger alle samstemmende:
"Rummet klinger"  - "Rummet spiller med".

Man må nok sige, at Theophil Ritter von Hansen's beregninger af salens rummål, der er baseret på de såkaldte neoklassisistiske idealer, har været særdeles betydningsfulde for akustikken.

Hovedmålene i salen er i forholdene: 3:4:6 - men også væggenes beklædning, balkonernes placering samt vinduernes placering under loftet har vist sig at have stor betydning for akustikken.

Loftets kassetteopdeling er med til at  bryde lyden ved tilbagekastningen, så der ikke opstår det, man i moderne tale vil kalde forvrængninger.

Interessant er det, at en stor del af væggene og loftet er beklædt med gipsplader og træ, hvilket også f.eks. er tilfældet i " Concertgebouw" i Amsterdam, hvor akustikken også er særdeles god.

Nu skal der ikke her gøres rede for akustiske forhold  videnskabelig vis. Blot skal et par af årsagerne til, at netop denne sal opfylder idealerne for musikudøvelse lig nævnes.

Kildemateriale: "Musikverein", Wien