"Et orgel skal have store lunger" -- skulle Johann Sebastian Bach have sagt. Der er igennem tiderne lavet utallige former for luftsystemer til orglets klanggods. Instrumentet forsynes med luft fra et bælgsystem, som har samme funktion for tonedannelsen som vore egne lunger.

Problemet er i orglet, at luftstrømmen skal være helt jævn og der må ikke forekomme ændringer i lufttrykket.

Det gamle billede i billedfeltet viser et par bælgetrædere i funktion. Billedet findes i Prätorius's bog "De Organographia" fra Wolfenbüttel, 1619. Kilde: Michael Prætorius: "Syntagma Musicum", 1619 Sådan var det altså for 600 år siden - -- i vore dage er bælgetræderne afløst af en elektromotor. Men principperne er de samme.

Organisten havde den dag, billedet blev tegnet, sikkert ikke brug for så megen luft i sit instrument, hvorfor der blot er de to ungersvende. Men der er faktisk plads til ti bælgetrædere, når der skal være rigtig fest over tingene.

Hver bælgetræder kan klare to kileformede blæsebælge.

Luften pumpes ind i kanalen, som fører videre ind til det store orgel, hvor der må have været et luftmagasin, som kunne udligne de lufttryksændringer, som uvægerligt vil fremkomme, når bælgetræderne arbejder.

Tegningen forestiller bælgsystemet til orglet i Halberstadt, et instrument fra midten af 1300-tallet.

I vore dag anvender man stadig kilebælgen - ganske vist finder man også de såkaldte kassebælge.
	Her ser du en kilebælg i et moderne  i Ejby kirke.
Orglet i Ejby kirke er bygget af Gunnar Fabricius Husted, Fredensborg nord for København.