|
Orglerne var oprindeligt - helt op
til midten af forrige århundrede - rent mekaniske. I midten af 1800-tallet opfandt man pneumatikken - et
system af rør og slanger, som overfører den spillendes udøvelser på tastaturet til
ventilerne i vindladerne ved hjælp af luft - man kunne næsten sammenligne princippet med
hydrauliksystemer - blot altså med luft i stedet for væske.
 |
Et kig ind til nogle af de mange rør, som udgør en stor del
af forbindelsen mellem spillebord og orglets ventiler i det pneumatiske orgel.. |
Denne teknik gav orgelbyggerne er række helt nye muligheder for
placering af orglets forskellige afsnit og ikke mindst blev det muligt at koble endnu
flere specielle og nye effekter til instrumentet.
 |
Et kig ind i en vindlade med mekanik - i et pneumatisk orgel. |
 |
Et udsnit af et spillebord på et meget lille pneumatisk
orgel.
Her er ikke udtræk, idet registerskift foregår ved hjælp af de fem vippeknapper.
Pneumatikken sørger for den videre forbindelse til orgelværket. |
Senest kom konstruktioner med elektrisk overførsel til.
Den elektriske forbindelse mellem manualerne og pibernes ventiler har man dog forladt,
idet orgelspilleren faktisk helt mister "forbindelsen" med den enkelte tones
dannelse.
Et
spillebord med elektronisk registreringsanordning.
Læg mærke til "skabet" til venstre for spillebordet. |
 |
| Elektronisk
setserkombination, Sundalsøre, Norge, Bygmester er Gunnar Fabricius Husted. Gunnar
Fabricius Husteds orgelbyggeri, Fredensborg nord for København. |
Orgelspil er en kunst at kunne, og der skal
"Fingerspitzengefühl" til for at få instrumentet til at klinge smukt.
Kontakten med den enkelte tones dannelse mistes totalt gennem elektrisk overførsel.
I vore dage bygges stort set alle orgler som mekaniske - dog måske med en vis
elektrisk hjælp til enkelte registerfunktioner.
|