og endnu mere -- historie
Orgelspilleren har på mange større instrumenter adskillige muligheder for at påvirke klangbilledet. På spillebordet er der foruden det egentlige manual - ja, ofte flere - en række hjælpemidler.
Foto: Sven Hjorth Andersen - gengivet med fotografens tilladelse. Sokkelværk i et orgel som det så ud, mens instrumentet endnu stod i  Ängelholm Sverige.

Under spillebordet kan du ane et svelleværk - du kan se de lodret placerede luger, der lukkes og åbnes som en lodre persienne.
Dette værk kaldes også et sokkelværk.

Dette sokkelværk er nu ændret til et selvstændigt rygpositiv (uden svelle) efter genopstillingen Samuelskirken i København i 2002.

Orglet er bygget af Wilhelm Hemmersam. (1913-1991), som oprindeligt var medarbejder hos Marcussen og søn i Åbenrå..

Bemærk de to lange rækker af registerudtræk på begge sider af de  tre manualer.

Der er 5 grupper af mekanismer, som orgelspilleren kan bruge til sit spil.

  • Trakturmekanik
    Forbindelsen mellem den enkelte tangent og hver ventil i vindladen under hver pibe kaldes trakturmekanik..
  • Registreringsmekanik
    Det kaldes den mekanik, som forbinder hvert registertræk på spillebordet med enten registerventiler eller sløjfeventiler i vindladen.
  • Koblinger
    For at kunne få de enkelte orgelværker til at spille sammen, kan orgelspilleren anvende de såkaldte koblinger.
  • Kombinationer
    Ofte foretager orgelspilleren indstillinger - registreringer - forud for sit spil. Denne programmering gør det muligt at ændre klangkarakteristikker og meget andet under spillet.
  • Svelle
    Ofte lægger man mærke til, at musikken bliver dæmpet. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af et sindrigt system med låger eller et persiennelignende arrangement for en del af orglets piber.
    Som regel kalder man den del af orglet, hvor dette arrangement er lavet, for svelleværket. Arrangementet betjenes af orgelspilleren fra spillebordet ved hjælp af en pedal.
  • Andre ting Klik for at se en nattergal
    På nogle instrumenter findes pudsige effekter såsom klokkespil og fuglekvidder m.v.
Foto: Sven Hjorth Andersen - billedet er gengivet med tilladelse af såveæl Carsten Lund som Sven Hjorth Andersen.
Herover ser du en såkaldt cymbelstjerne.
Lufttrykket driver det store hjul, som så trækker klokkerne
der er monteret i en snor op over akslen, og de falder så ned
og "dingler". Du kan nederst - lige ved hjulets nederst kant se luftslangen.

Dette stammer fra Carsten Lund orglet i Køng kirke
bygget i 1973. Orgelbyggeren har velvilligt tilladt denne gengivelse

Klik her for at se et klokkespil i et orgel fra 1866 Klik for at se et andet klokkespil.
Klik her for at se et klokkespil i et orgel fra 1884 Klik for at se et klokkespil.

 

Desuden er der på mange instrumenter en anordning, der kan lave et vibrato - en såkaldt tremulant.
Tremulanter forekommer i vor tid i tre former:

Klik herfor at se en tremulantmekanisme Klik for at se en styringsmekanisme til en tremulant.

 

  1. Elektrisk
  2. Elektrisk/pneumatisk
  3. Mekanisk (kanaltremulant)
Foto: Sven Hjorth Andersen - gengivet med fotografens tilladelse. Spillebord/m registertræk Skibinge i Skibinge kirke. Bygmester:
Anders H. Rasmussen, Bramming. 1999.
Til forrige side Til indholdsfortegnelsen Til næste side 
Her kan du sende E-mail til hjemmesidens ophavsmandTil toppen
03. december 2013