*

Klik her for at komme tilbage til Hans-Jørgen Sindholt's foranderlige hjemmeside
Orglet -- i huset
Tilbage til indholdsfortegnelsen.
12. september 2010
Klik her for at komme tilbage til Hans-Jørgen Sindholt's foranderlige hjemmeside  Når man sidder derhjemme i sin stue og ser Wiener Philharmonikerne spille nytårsdag, er denne smukke sal til overmåde pyntet med blomster - det er et smukt syn, men mon ikke mange også har bemærket orgelfacaden bag orkestret.

Skønt denne facade næsten er dækket af blomster, der den dog ret så dominerende, og man kan spørge sig selv, om det orgel da virkelig ikke kan sige noget?

Orglet i "Den gyldne sal"

Og det kan det bestemt.

Et par sidebemærkninger
I salen afholdes foruden de ordinære koncerter en række såkaldte cyklus. F. eks.
  • Zyklus "Die Grosse Symphonie" 1961-62
  • Karajan-Zyklus 1961-62
  • Beethoven-Zyklus 1961-62

Og i år -1999-2000 afholder Wiener Symfonikerne

  • Bruckner-Zyklus.

Men sandelige også orgel-cyklus:

  • Orgel-Zyklus 1968-69 med blandt andre den nok så berømte organist Karl Richter.
  • Orgel-Zyklus 1969-70 også med Karl Richter

At der er valgt begivenheder, som er hændt for år tilbage er rent tilfældigt.

Det første orgel, som man kunne finde i "Den gyldne Sal" blev indviet den 15. november 1872. Orgelbyggeren var en den tids store mestre, Friedrich Ladegast.

Orglet var forsynet med 25 registre - tre manualer og pedal - 3.113 piber.

Ved orglet sad den store mester Anton Bruckner.

Et orgelprogram
- det første i Musikverein
Programmet:
  • Bach: Toccata i d-moll.
  • W.Fr. Bach: Orgelkonzert.
  • Schubert: Die Almacht.
  • Eccard: Ûbers Gebirg.
  • Isaak: Inspruck, ich muss dich lassen.
  • Mendelsohn: Orgelsonate i B.
  • Stradella: Arie.
  • Liszt: Fantasi und Fuge über BACH

Men få år efter måtte enten en større ombygning eller et nyt orgel til, idet dette første instrument ikke levede helt op til krav og forventninger.

Den 12. november 1907 stod en nyt og stort orgel da i salen.
4 manualer, pedal, 71 registre og med 5.130 piber. Nogle af stemmerne fra det første orgel blev bibeholdt, ligesom man havde besluttet sig for at beholde facaden fra dette instrument og så byggede man det nye inde bagved.

I 1938 fik man atter lyst til at ombygge orglet, det blev Wiener-orgelbyggeren Ferdinand Molzer.

Orglets pneumatiske traktur blev ændret til elektrisk traktur, så spillebordet kunne blive mere mobilt. Orglet fik ændret lidt ved stemmefordelingen.

Det mobile spillebord i "Den gyldne Sal" - Orglet i "Den gyldne sal" er ikke et kirkeorgel, men et koncertorgel.
Spillebordet er mobilt. Al forbindelse mellem spillebord og det øvrige orgel er elektrisk.

Men allerede ti år senere var der noget galt påny, og diskussionen om instrumentet tog til. Ombygning og reparationer fandt sted.

 

20 år senere måtte et nyt instrument så bygges - og det er det, som står der nu bag en facade af såkaldte stumme piber. Orglet befinder sig bag denne smukke og enkle facade, som man ser i salen - også når man ser fjernsyn.

Kildemateriale: "Musikverein", Wien.

Tilbage til indholdsfortegnelsen.
Hans-Jørgen Sindholt - nihil sine labore