| I
"Den gyldne Sal" afholder Wiener Philharmonikerne nu hvert år - siden 1933 -
deres traditionsrige nytårskoncerter, som stort set hele verden kan overvære via
fjernsynet. Desuden afholder dette fremragende orkester søndagskoncerter i
salen.
Tæt forbundet med denne koncertsal er også Wiener Symphonikerne, som
afholder ret så mange koncerter året igennem.
Men en lille historisk oversigt over orkestre i "Musikverein"s
regi er vel heller ikke helt uinteressant?
Her er gjort et forsøg.
Gesellschaftsorchester - fra de første år i første halvdel af 1800-tallet
- bestod af amatørmusikere, lærere og elever fra konservatoriet.
Hofoperaens orkester spillede for første gang i selskabet 1842 - de første
filharmoniske koncerter. Grundlaget for "Wiener Philharmonikerne".
| Regler for orkestret |
For det fornemme orkester - WienerPhilharmonikerne" -
skal en række betingelser være opfyldt:
- Orkestermedlemmerne skal være medlemmer af statsoperaens orkester (før var
det hofoperaen).
- Orkestret skal være en selvstyrende institution.
- Orkestret vælger på demokratisk vis selv sine dirigenter, og det skal være
de allerbedste i musiklivet.
- Orkestret programudvalg fastsætter selv repertoiret, som hovedsageligt skal
være fra det klassiske repertoire
|
"Musikverein"'s hus blev ved åbningen i 1870
hjemsted for "Wiener Philharmonikerne", og sådan har det været siden.
| Kendte personligheder i Musikverein. |
| I dette hus fandt mange fine koncerter derefter sted. Johannes
Brahms både dirigerede orkestret og optrådte selv som solist på klaveret. Den
særdeles velsanskrevne organist og komponist Anthon Bruckner optrådte også her om ikke
helt med succes, idet hans tredje symfoni blev til en ren skandaleforestilling, som
medførte at orkestrets medlemmer fremover ikke ville spille "disse uspillelige
værker".
Franz Liszt optrådte med sin berømte "Ungarsk Rhapsodi".
Richard Wagner var såmænd også på podiet i "Musikverein" med
uddrag af sine operaer.
Og med fin reference til vor tids nytårskoncerter kan noteres, at Johannes
Strauss (d.y.) selv dirigerede sin allerede dengang berømte og elskede "An der
schönen Blauen Donau" |
| Allerførste gang |
-- nytårskoncer |
Den første dirigent, som stod for traditionen med
nytårskoncerterne i "Musikverein", var Clemens Krauss. Han havde sit virke
hovedsageligt på Statsoperaen, og forlangte faktisk at blive leder af Wiener
Philharmonikernes abonnementskoncerter, hvad orkestret accepterede.
I 1933 afholdtes da den allerførste nytårskoncert med værker af
Strauss-dynastiet, som vi kender det nu om stunder - og Clemens Krauss var på podiet.
Et andet kendt orkester i Wien er "Wiener Symphonikerne", som
også ofte sidder på koncerttribunen i "Musikverein"s "gyldne sal".
Wiener Konzerthaus
- i nabolaget |
| I 1910 grundlagde man Wiener Konzerthausgesellschaft" -
et modstykke til musikforeningen på Karlsplatz. I
disse år havde man ikke mange stenkast fra "Musikverein"'s bygning bygget et
smukt hus, "Wiener Konzerthaus".
Også her havde man en formålsparagraf om ikke så omfattende som i
"Musikverein":
Formålet var at udbyde musik i et bredt repertoire - fra populære
eftermiddagskoncerter til koncert med avancerede symfonier.
To orkestre - Wiener Concertverein og Wiener Tonkünstlerorchester - slog
sig sammen og først kaldte man det samlede ensemble for "Wiener Sinfonie-Orchester
og endelig i 1933 blev navnet "Wiener Symphoniker".
Dette orkester har opnået ry som værende et af verdens allerbedste
symfoniorkestre. Den berømte dirigent Nikolaus Harnoncourt sad før sin tid som dirigent
på en cellopult i Wiener Symphonikerne. Netop i år har Harnoncourt og orkestret afholdt
en såkaldt "Bruckner-cyklus" i "Den gyldne Sal" i
"Musikverein".
Orkestret samarbejder særdeles meget med "Musikverein", der også
støtter orkestret rent økonomisk. Endvidere er orkestret mere frit stillet end Wiener
Philharmonikerne, idet orkestermedlemmerne ikke er medlemmer af Statsoperaens orkester.
I Wiener Konzerthaus's smukke ny-restaurerede koncertsal finder man i
øvrigt det største orgel i Østrig. Man ser dog ikke umiddelbart dette store instrument,
når man kommer ind i salen, idet "det gemmer sig" bag et smukt gitterværk.
|
Siden 1954, har Wiener Philharmonikerne været
helt selvstyrende.
Efter den nok så bekendte Wilhelm Furtwänglers død i 1954 har orkestret ikke haft nogen
egentlig chefdirigent.
Orkestrets formand varetager de repræsentative opgaver.
Alle betydningsfulde opgaver i administrativ henseender afgøres på den årligt
tilbagevendende generalforsamling, hvor samtlige orkestermedlemmer deltager.
En af de meget vigtige handlinger er optagelse af nye orkestermedlemmer,
hvilket kun kan ske efter tre års medlemsskab af Statsoperaens orkester. En anden vigtig
sag er udvælgelse af dirigenter.
Når man på fjernsynet ser orkestret, vil man antageligt hurtigt opdage, at
der ikke sidder kvindelige musikere på pultene. Det skyldes ganske enkelt den gamle
tradition, at orkestret kun optager mandlige musikere.
I Statsoperaens orkester sidder mange kvindelige musikere, men de er altså - indtil
videre - forment adgang til pultene, når orkestret hedder "Wiener
Philharmonikerne".
|
