Projekt

-- og indvielse

02. marts 2003

Nu skulle man så have lavet et projekt - og i 1867 indgik musikforeningen derfor en kontrakt med Theophil Ritter von Hansen om projektering og opførelse af et nyt hus til foreningen.

En byggegrund jo ikke nok. Selve byggeriet skulle også finansieres.

Det skete blandt andet ved, at kejseren gav tilladelse til, at man måtte få del i indtægterne ved et velgørenhedslotteri. Men også Den Første Østrigske Sparekasse ydede hjælp i form af lån under særdeles gunstige vilkår.

Der "Musikverein" kort efter opførelsen i 1870 - stik fra samme tid.

Da alt var på plads, kunne den stolte musikforenings direktør sætte spaden i jorden den 17. juni 1868 og byggeriet var indledt.

Det forløb stort set uden problemer - dog afbrudt i et par måneder - frem til den 31. december 1869, hvor huset næsten var fuldført - man manglede blot, at kejseren skulle lægge den sidste mursten på plads - det skete den 5. januar 1870.

Efter denne handling gik kejser Frantz Joseph den 1. med sit kejserlige følge ind i Hof-logen i den store koncertsal.

Hofskuespiller Ferdinand Lewinsky fremførte et festdigt, som var skrevet til lejligheden af digteren Josef Weilen:

Eine Weckruf sei der edelsten Gefühle
Die Harmonie, die diesen Saal durchklingt,
In der Parthei'n verwirrendem Gewühle
Ein Zufluchtsort, der ein'gend uns umschlingt.
Und wie, wenn felsenabwärts schiesst die Flut,
Aug diesen Wogen, Welche niederrollen,
Als Bleibendes, im ewig Wechselwollen,
Der Sonne Glanz in bunten Farben ruht:
So glänz' verwebt mit uns'rem ganzen Sein,
Als bester Lebensschmuck unD Sonnenschein,
Wie auch des Schicksals Wogen wechselnd gleiten:
Begeist'rung für die Kunst durch alle Zeiten!!

Derpå indledtes koncerten efter programmet, som du kan læse her.

Som afslutning på hele begivenheden sang "der Singerverein" under ledelse af dirigenten det berømte Halleluja-kor fra "Messias" af Georg Friedrich Händel.

Kildemateriale: "Musikverein", Wien.